Venstres værdier og visioner

 Lokalpolitik handler også om holdninger og værdier: Venstre står – som et bredt, folkeligt parti forankret i alle samfundslag – på et 150-årigt fundament med kerneværdierne frihed, frisind og fællesskab.

Vi lægger vægt på den individuelle frihed, og at selvrespekt går hånd i hånd med tolerance og respekt for hinanden. Venstre sætter grænser for politik, for ikke alt kræver en politisk beslutning og bevilling. Vi har stor respekt for det væld af frivillige organisationer inden for idræt, fritid, kultur, sundhed, natur og mange andre felter, hvor masser af danskere frivilligt yder en stor, og ofte helt ulønnet indsats for fællesskabet.

Dén uvurderlige indsats vil vi værne om. For Venstre er det vigtigt at inddrage de mange frivillige kræfter og foreninger – ikke alt skal bare løses af ”rådhuset” eller ”kommunen”, betalt af dine skattepenge.

Venstres ambition er at alle borgere bestemmer mest muligt over deres eget liv, i alle faser af tilværelsen. Vi ønsker frie valg og reelle valgmuligheder, så alle borgere kan vælge de tilbud, der passer i deres og deres families liv. Det gælder for børn, seniorer og alle ind imellem. Mere frihed, flere valgmuligheder.

Det gælder det frie skolevalg, det gælder retten til at vælge ungdomsuddannelse, det gælder friheden til at vælge plejehjem eller leverandør af hjemmehjælp og hjemmepleje. Borgerne skal i videst muligt omfang have mere end en mulighed. Det giver bedre løsninger, fordi vi ved, at konkurrence virker, og fordi mennesker ikke er ens. I Venstre hylder vi retten til forskellighed.

 
meld-dig-ind-idag-og-f.jpg

BLIV MEDLEM OG FÅ INDFLYDELSE

Vær med til at gøre en god kommune endnu bedre.
Du kan gøre en forskel ved at være politisk aktiv. Du vælger selv hvor aktiv du vil være. Du kan blot støtte Venstre med dit medlemsskab eller involvere dig i arbejdet i vores forening på en række måder. Du kan være frivillig i forbindelse med valg og folkeafstemninger, du kan deltage i opstillingsmøder af Venstres kandidater, eller du kan selv blive kandidat.