Venstres folketingsmedlem Hans Andersens Grundlovstale 2023

Det talte ord gælder

[Indledning]

I dag er det Grundlovsdag. En festdag for folkestyret og grundloven. I år fylder den 174 år. Værd at fejre, og så alligevel…

For den grundlov, som Frederik den 7. underskrev den 5. juni 1849, var langt fra perfekt.

Kongen kunne stadig afskedige regeringen, hvis han havde lyst. Mindre end én ud af seks danskere måtte overhovedet stemme. Og det var kun rige, gamle mænd, der kunne blive valgt til Landstinget.

Men vi fejrer selvfølgelig vores grundlov alligevel.

Dels fordi den – trods alt - var ret fremsynet og demokratisk i sin samtid. Men mest fordi 1849-grundloven markerer startskuddet på en færd frem mod det Danmark, som vi kender i dag. Mod demokrati. Mod folkestyre. Mod frihedsrettigheder for alle befolkningsgrupper. Mod frihed, frisind og fællesskab.

Men det tog tid. I år er det faktisk ”kun” 105 år siden, at kvinderne for første gang kunne stemme. Det var ved valget den 22. april 1918.

Der skulle så gå yderligere 93 år før vi fik Danmarks første kvindelige statsminister. 97 år før vi fik Folketingets første kvindelige formand. Og 100 år før Venstre fik vores første kvindelige gruppeformand. Vi er nået langt, men der er et pænt stykke vej endnu.

Men grundstenen blev lagt i 1849. Det er værd at fejre. Ligesom det er værd at fejre Danmark, og det, der gør os danske.

Hvor andre landes forfatninger indledes med storslåede strofer – om at alle mennesker er skabt lige og frie. Eller om menneskerettigheder og national suverænitet.

Så er de første sætninger i vores grundlov mere beskedne. Paragraf ét, som tørt konstaterer, at: ”Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks Rige”.

Men hvad skulle der egentlig stå, hvis også vores grundlov havde en indledning, som definerede Danmark? Som satte ord på det folk vi er – eller gerne vil være?

For mig skulle tre ord indgå: Frihed, frisind og fællesskab.

***

Frihed for enhver. Til at leve sit liv. Tage ansvar for sig selv – og medansvar for andre.

Frisind. At man anerkender andres ret til frit at tænke, tro og tale og til frit at vælge sin livsform. Men frisind betyder ikke, at vi skal acceptere alle livsværdier og livsmønstre som lige gode. Frisind er ikke det samme som holdningsløshed og ligegyldighed.

Og fællesskab. Det bånd, som gør Danmark stærkt. Fordi de stærkeste fællesskaber netop er dem, hvor mennesker frivilligt er gået sammen og tager ansvar for fælleskabet. I kender det fra jeres lokale foreninger, der gør en forskel for mennesker i hverdagen.

***

[Frihed, frisind og fællesskab]

Frihed, frisind og fællesskab.

Tre ord – som ikke nævnes meget i vores grundlov. Men som fylder i vores bevidsthed. Og har bragt Danmark langt og vil bringe os videre.

Derfor kan man godt komme til at tage værdierne for givet. Men det vil være en fejl. Globalt set er vores værdier ikke så selvfølgelige, som vi opfatter dem.

Derfor skal vi ikke bare dyrke vores værdier, og fejre dem på en dag som i dag. Vi skal også værne om dem i hverdagen sammen med vores ligesindede i verden.

[Rusland/Ukraine]

Flere steder i verden er friheden lige nu under pres.

Putin har på den mest brutale vis invaderet Ukraine. Det betyder, at der nu er krig i Europa. Og at verden er ændret fundamentalt.

Ruslands angreb er ikke alene et angreb på Ukraine, men på vores alles frihed og sikkerhed.

Vi har måtte indse, at vi aldrig kan tage friheden, freden og sikkerheden for givet.

Invasionen minder os alle om vigtigheden af internationalt samarbejde og stærke alliancer.

Fællesskabet i Europa og i den vestlige verden er vigtigere end nogensinde før.

Vi står sammen om at støtte Ukraines kamp for deres og vores frihed. Vi støtter med milliarder til militær udstyr, træning af soldater, sanktioner af Rusland. Og det skal vi blive ved med.

I regeringen har vi netop præsenteret udspillet til et nyt forsvarsforlig.

Vi forslår at investerer 143 milliarder kroner. i vores fælles forsvar og sikkerhed over de næste 10 år. Og at øge den militære støtte til Ukraine med 22 milliarder kroner.

Pengene skal især gå til militær støtte og til genopbygningen af Ukraine, og den skal bidrage til humanitære indsatser for at hjælpe de ukrainere, der lige nu lider under Putins forfærdelige krig.

Med udspillet til et nyt forsvarsforlig styrker vi Danmarks forsvar og viser vores allierede at vi er parate til at tage et større ansvar for vores egen sikkerhed og den fælles sikkerhed i Europa.

Nok er vi et lille land, men vi er klar til at tage et stort ansvar.

[Kunstig intelligens og sociale medier]

At verden er forandret, er internettet og de sociale medier et godt eksempel på.

Teknologien fylder mere end nogensinde før.

I takt med at de sociale medier er blevet større, er verden tilsvarende blevet mindre.

Det er som udgangspunkt positivt, for det betyder, at mange ting er blevet lettere:

- Møder kan klares på Teams, selvom chefen er ude og rejse

- Man behøver ikke savne sin børn, selvom de er på efterskole, for de er nu bare et Facetime-opkald væk  

- Og kontakten med gamle venner klares nemt, selvom man bor i hver sin del af landet

Det sidste nye på skud på stammen for den digitale udvikling, er den såkaldte ChatGPT, der ved hjælpe af kunstig intelligens er i stand til at udføre opgaver, der tidligere krævede menneskelig intelligens og intuition.

Rækken af opgaver, som ChatGPT kan løse er næsten uendelig.

For at illustrere, havde Statsministeren forleden ladet chat-robotten skrive dele af hendes tale til afslutningsdebatten i Folketinget.

Hvis hun ikke havde fortalt det, var der nok ingen der havde opdaget, at talen ikke var skrevet af et rigtigt menneske, men autogeneret af en algoritme.

Imponerende, men også lidt skræmmende

Den teknologiske udvikling buldrer derudaf.

Der er ingen tvivl om, at sociale medier og kunstig intelligens er kommet for at blive.

Spørgsmålet er derfor heller ikke, om vi ønsker at leve med sociale medier og kunstig intelligens, men derimod hvordan vi ønsker at leve med sociale medier og kunstig intelligens.

Vi skal være opmærksomme på, at teknologien og kunstig intelligens ikke overtager vores frihed og frisind.

Jeg ønsker ikke at leve i et digitalt datastyret samfund, hvor vi ender i hvert vores ekkokammer, og hvor vi på grund af algoritmer kunstig intelligens kun bliver eksponeret for, hvad vi selv vil se og høre.

Det gør os dummere, ufrie og det skader demokratiet

På en dag som i dag, vil jeg derfor gerne benytte lejligheden til at minde os alle sammen om, at vi, samtidig med at vi imødekommer den teknologiske udvikling, også i fremtiden holder fast i vores grundlæggende frihedsrettigheder.

Vi må holde fast i, at:

Kunstig intelligens skal respektere vores demokratiske værdier.

Kunstig intelligens skal understøtte den frie tækning.

Kunstig intelligens ikke må sprede manipulation og misinformation.

Det er afgørende, at vi som mennesker skal være forbrugere af digitale løsninger – og ikke produkter for store tech-giganter.

Så vi også i fremtiden har de rette forudsætninger for at træffe frie og oplyste valg.

***

For nylig sendte TV2 en skræmmende dokumentar der viste, hvordan algoritmer designet til formålet gør børn afhængige af spil på deres mobiltelefoner.

Og forleden læste jeg, en undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter VIVE der viste, at hver fjerde ung mellem 11 og 19 år i løbet af en tilfældig uge slet ikke mødes fysisk med en ven.

Hver fjerde ung har altså udelukkende kontakte med vennerne online.

Hvad gør det ved vores børn og unge?

Jeg tror vi skal passe på, at sociale medier og digitale skærme ikke erstatter menneskelig kontakt og sociale relationer.

Som Venstremand er jeg rundet af foreningslivet.

Foreningslivet – og det fællesskab der følger med - er en vigtig nøgle til det danske samfund. Det er her, vi møder mennesker, som måske ikke ligner os selv – og her vi lærer, at vi nok ikke er så forskellige, når det kommer til stykket.

Men hvad sker der, når de fysiske fællesskaber, skiftes ud med digitale platforme og såkaldte ”sociale” medier?

Hvad sker der, når lysten til at være til stede online overtager lysten til at være til stede i virkeligheden?

Når trangen til at scrolle på Tik Tok overskygger glæden ved at hænge ud med vennerne.

Jeg er ikke i tvivl: Der en direkte sammenhæng mellem skærmen, de sociale medier og den stigende mistrivsel blandt børn og unge.

Vi er nødt til at forholde os til, at sociale medier og for meget skærmtid gør vores børn syge.

De bliver mere inaktive, får dårligere selvværd og mister evnen til at interagere ude i virkeligheden.

Det har vi som samfund et ansvar for at finde en løsning på.

Vi må ikke overlade vores børns fremtid til store tech-giganter, der med ugennemskuelige algoritmer og afhængighedsskabende digitale produkter, har som forretningsmodel at få os alle sammen til at bruge så meget tid foran skærmen, som overhovedet muligt.

Det kan vi ikke være bekendt.

Der er brug for, at vi tager ansvar. At vi tør regulere.

Og finder en vej, så vi får de skærme til at fylde mindre. Både i skolen, og i fritiden. ***

[Venstre gør en forskel]

- Ansvar -

For mig er det vigtigt, at vi som politikere tør at tage ansvar.

At vi tør have visioner for vores fælles fremtid.

Vi skal tage ansvar for os selv, for hinanden og ikke mindst for Danmark.

Derfor er jeg glad for, at jeg er medlem af et parti som Venstre.

For det det ligger i Venstres DNA, at vi tager ansvar.

For os handler politik om meget mere end overskrifter og ”likes” på Facebook.

For os handler politik om at gøre en forskel.

Dét gør Venstre.

***

Siden Venstre indtrådte i regeringen har vi leveret konkrete mærkbare resultater, der gør en forskel for danske familier og virksomheder.

Et godt eksempel er den seneste finanslov, som vi for kort tid siden vedtog i Folketinget.

Med finansloven annullerer vi blandt andet det tidligere røde flertals planlagte skattestigninger for selskabers ejendomsavancer på 1 milliard kroner.

Penge, som virksomheder nu, i stedet for at betale dem i skat, kan bruge på at energirenovere og forbedre Danmarks store og små bysamfund.

***

Et andet eksempel er fjernelsen af modregningen for folkepensionister, der arbejder ved siden af deres pension.

Det skal nemlig altid kunne betale sig at arbejde, også når man kommer lidt op i alderen.

Derfor er jeg glad for, at vi med Venstre i regering, har sikret, at pensionister ikke længere bliver straffet økonomisk, for at tage en ekstra tørn på arbejdsmarkedet.

***

Og jeg er glad for, at vi har sikret en tilbagerulning af aftalen om tvangsfordeling af gymnasieelever, så unges gymnasiefravalg fremover ikke skal afgøres af, hvad deres forældre tjener.  

Og for, at vi har permanentgjort den ordning, der gør det lettere at tiltrække international arbejdskraft til Danmark. Så vi sikrer, at vores virksomheder også fremover kan skaffe de medarbejdere, de har brug for.

***

Og så lige et par ord om vores sundhedsvæsen.

For selvom meget i vores sundhedsvæsen går godt, så er der også brug for forbedringer. Alt for mange venter nemlig alt for lang tid på behandling.

Helt ærligt: Det kan vi ikke være bekendt. Det skal vi gøre bedre.

Venstres sundhedsminister har allerede sikret at private aktører – til en lavere pris – kan behandle flere patienter. Det vil sikre, at flere danskere bliver behandlet til tiden. Det skylder vi dem.

Samtidig giver den stærke danske økonomi os nu mulighed for, at vi kan foretage en massiv investering i kræftbehandling. Så de, der bliver ramt af kræft, får en bedre og hurtigere behandling. Så flere forhåbentlig overlever den forfærdelige sygdom.

Det er politik, der gør en forskel.

***

AFRUNDING

I starten af året præsenterede Stephanie Lose og Troels Lund; Venstres fire politiske fyrtårne.

Fire politiske fyrtårne, der hver især repræsenterer de reformprojekter, som vi i Venstre vil styre efter og sætte vores præg på.

Og som vi derfor også har blikket på nu og de næste fire år, når vi sætter handling bag regeringsgrundlaget.

Det er kernen i det projekt, man kan kalde ”Venstre i regering”.

De fire fyrtårne er:

- En genopretning af Forsvaret.

- Et velfærdssamfund, der sætter mennesket før systemet.

- Reformer der skaffer arbejdskraft til vores erhvervsliv og vores velfærdssamfund.

- Og en ansvarlig grøn omstilling.

***

Når næste valg kommer, så skal vi have leveret politiske svar på de her fire udfordringer.

Så vi kan vise danskerne, at en stemme på Venstre er en stemme på et parti, som ikke bare står og peger på problemerne, men som rent faktisk får arbejdet gjort.

Vi er heldigvis godt på vej.

Og vi er allerede i fuld gange med at finde løsninger, at tage ansvar – og at gøre en forskel.

For det er i sidste ende sådan, at man skaber forandringer.

Det er sådan, Danmark er blevet et fantastisk land.

Og det er sådan, at vi sikrer, at det fortsætter for næste generation.

***

Tak for ordet. Og rigtig god grundlovsdag.